Flytbare Sticky Posters

Endnu et hint gennem Twitter. Denne gang fra LightStalking. Store plakater, der kan klæbes direkte på en væg, og tages ned igen uden at skade på hverken vægen eller plakaten, for at blive brugt et andet sted. Et POS virkemiddel med potentiale: Wall Grips.

Bogbinder

Jeg faldt i dag over en artikel, der satte erindringer i gang om en tid, da jeg indbandt bøger selv. Det er et spændende arbejde, og med lidt omhyggelighed kan det give fremragende resultater, som pynter på enhver boghylde. Men der ligger måske problemet. Folk omkring læser færre og færre bøger, og når de endelig køber bøger, så går de for de billigste paperbacks. Måske er tiden for smukke indbundne bøger ved at løbe ud? Jeg må indrømme jeg selv læser ebooks mere end “rigtige” bøger. De er bare lidt svære at have med at gøre, når man lige vil læse, før man lægger sig til at sove. (Kan være jeg skal reparere mit gamle Palm device) Se imellemtiden artikelen om bogbinding her

Signalerende farver

Den anden dag fik jeg et spørgsmål omkring signalværdien i farver. Det kan man selvfølgelig svare på som grafiker. Men svarer man også rigtigt? Faktisk har mennesker meget forskellige opfattelser af farver.

Disse opfattelser er dels bestemt af den kultur de er opvokset i, den kultur de befinder sig i lige nu og den personlige association man har til farver.

Lad os for eksempel se på farven rød. Rød er blodets farve. Det tror jeg nok de fleste kan blive enige om. I den vestlige verden har denne farve fået associationer som kærlighed, offervilje, passion, lidenskab, sexualitet, i alt fald hvis man ser på det lidt mere generelt. Også krig, fare og styrke associeres med rød.

Kinesernes umiddelbare kulturbestemte associationer for rød er ild, held og lykke. En traditionel kinesisk brud bærer rødt. Gaver, især pengegaver gives i rød indpakning. Gennem dets “element” ild forbindes rød også til syden, til Mars, til yang, sommer, hot (varm eller stærk), får eller geder, abrikos og bønner samt til blomstrende udvikling.

Men også indenfor vores egen kultur er der forskelle på hvad farven betyder. En undersøgelse af farvenens betydning har for eksempel afsløret, ar rødt er en advarselsfarve for finansfolk med associationen “Ikke lønsomt”.

Som de røde tal i et regnskab , der står for underskud. Men rød har associationer som “rask”  for hospitalsansatte.

Samme undersøgelse siger, at lyseblå siger “pålidelig og sikker” til finansfolk og “død”  til hospitalsfolk.

Signal- eller associationsværdien af en farve er altså kultur- og uddannelsesbestemt og at tildele en farve bestemte værdier kræver en større undersøgelse. Vil man virkelig udnytte signalværdien i farverne, bliver du nød til at finde ud af hvad din målgruppe associerer med disse farver, ikke kun kulturelt, men også på baggrund af deres faglighed og uddannelse og i en vis grad på personlige præferencer.

Folkene bag www.colorcom.com har lavet sådanne undersøgelser for en lang række befolkninger og kulturer (http://www.colorcom.com/research.html).

I artiklen “Why color matters” kommer de ind på hvorfor farver er vigtige, og hvorfor de rigtige farver er endnu mere vigtige (http://www.colorcom.com/why_color.html).

80 og stadig aktiv

Let the 80s Roll: In the Design World, Octogenarians Rule Age is often associated with creative obsolescence—so why are so many of the oldest designers still so good? Læs artiklen bag dette link. Alder er ikke nogen hindring for kreativitet eller nytænkning. Kun ens egen overbevisninger skaber dette unødvendige sammenhæng. Det kan godt være, at man er blevet lidt langsommere sådan rent kropligt, men hvis man ellers har passet på sig selv, har man masser af erfaringer at bruge som grundlag til sit design og frem for alt ikke at løbe ind i de fælder, man løb ind i som ung brusehovede.

Adobe Flex Builder

Adobe var så venlig at stille Adobe Flex Builder til rådighed for folk, der er blevet arbejdsløse på grund af krisen. Jeg synes det er et godt initiativ. Så nu er jeg i gang med at sætte mig ind i Flex Builder, og jeg synes, det er forbavsende ligetil, når man har al den støtte, der er bygget ind i Flex Builder. De forskellige wizards og highlights gør det faktisk relativt nemt at programmere i Flex Builder, og Adobe har desuden tutorials på Adobe TV hjemmesiden. Jeg glæder mig til at komme med en mere fyldestgørende rapport senere. Lige nu må jeg gribe chancen og nyde det gode udevejr – det er der måske ikke næste uge. Lige nu har de første forsøg med Flex Builder været meget lovende. Jeg havde  troet, det var sværere. Også integrationen med Flas ser ud til at være i orden, men jeg skal lave noget mere der, før jeg rigtigt får tag på het hele.

Farvestyring 3

Se del 1 her og del 2 her.

Når vi nu har set, at billeder forringes for hver konvertering der sker, så må konsekvensen jo være, at man beholder samme farverum længst muligt.

Det er mest i klare farver, at sRGB ikke lever op til Adobe RGB. Manglen på blå, grønne og gule nuancer gør, at man har svært ved at opnå tilstrækkelig detalje i netop disse farver, der er med til at gøre et billede levende.

Den første konvertering er mere eller mindre uundgåeligt, da fotografen jo skal farvejustere billedet, hvilket normalt sker i RGB. Når fotografen bruger professionelle kameraer vil der ikke være tale om, at kameraet leverer et jpg billede.

Det langt større “camera raw” format indeholder mange flere detaljer end det gængse jpg format. (Læs mere om dette her (med en dansk oversættelse her.)) Det er i dette format, at oprettelse af hvidbalance og farvekorrigering bør finde sted, da der her er tale om det størst mulige antal detaljer og farver.

Fotografen leverer billedet i det størst mulige RGB format, hvilket af praktiske årsager er Adobe RGB.

Har man ikke indflydelse på det, kan man blive nødt til at “nøjes” med sRGB billeder, og får man billeder udefra, kan de også være i CMYK farverummet. Konvertering her giver ikke nogen “forbedring” og risikerer at forringe billedkvalitet.

Er Adobe InDesign indstillet til at konvertere billeder ved placering, har man et problem. Er den indstillet til at spørge ved placering, kan man vælge at konvertere, bruge billedets egne farve profiler, eller helt at undgå brug af farvestyring i billedet.

Det bedste for CMYK billeder er at lade billedets eget farverum være det, der bruges. Dette forhindrer “mudrede” farver og forringelse af detaljer. Ved at placere billedet med sin egen profil sikrer man, at det senere bliver behandlet rigtigt.

RGB billeder konverteres til InDesign arbejdsfarverum, som gerne skal være Adobe RGB. Derved sikrer man sig, at billederne behandles ens. Konvertering til et større farverum lægger ikke farver til, og der er ikke tale om omregning af allerede eksisterende farver, så farvene “mudres” ikke.

Når man så til sidst skal lave en fil til tryk – PDF eller PS – skal man sikre sig, at der anvendes en profil til den rette trykform og det rette papir. Trykkeriet bør være i stand til at levere disse profiler.

Som regel vil der, når der skal laves plader ske en tilpasning af filen til pladetype, muligvis til en specifik maskine, og til et specifik papir. Disse tilpasninger skal være “forberedt” i den profil du modtager at trykkeriet for at få det bedste resultat.

Det er alstå her, i fremstillingen af trykfilen, at man bestemmer farverum og trykprofil. Disse valg er vigtige, da det er i denne konvertering – som man i princip ikke har inflydelse på andet end valg af farverum og profil – at farver bliver tilpasset:

  • Et passende farverum vælges, afpasset til trykkeriets farver.
  • Et for trykningen passende omfang bruges ( mørkeste og lyseste punkt skal have en værdi andet end hhv 100% og 0%). I dette omfang tages der højde for trykform og papir/karton.

Det kan være, at man i særlige tilfælde bliver nød til at tilpasse billeder til en bestemt trykform for at undgå at det lukker eller brænder ud i for mange områder. (Lukker: Trykker med 100% af farven, brænder ud: der er kun papirets farve at se.) Men hvis trykkeriet har taget højde for dette i de profiler, de leverer burde  langt de fleste billeder blive tilpasset korrekt til den trykform profilen er beregnet til.

Farvestyring, fortsat

Se første del her Ved skift fra et farverum til et andet sker der en forringelse. Dette kan bedst illustreres ved et eksempel. Det øverste forløb i billedet viser “virkeligheden” med sine mange nuancer mellem mørk og lys. Den næste stribe er, hvad kameraets chip “ser” Der er kommet en opdeling i enkelte farver. Så kommer konverteringen i tredje stribe. Nogle af farvene bliver “lagt sammen”, fordi farverummet ikke indeholder så mange farver. Lad os sige, at dette er Adobe RGB farverummet.  Til sammenligning er der så i den fjerde stribe konverteringen til sRGB, som har færre farver end Adobe RGB. Jeg ved godt, at denne repræsentation er ret grov, men det er kun for at illustrere, at farver forsvinder ved konvertering til et mindre farverum. De er væk for altid, og med dem forsvandt også de detaljer, der blev dannet af de forsvundne farver. Grafen her viser de forskellige farverums omfang. Det ses tydeligt, at sRGB indeholder væsentlig færre farver end Adobe RGB. Ind i dette er der så også angivet, hvor lille farverummet er for et stykke mat papir.  Det matte papir har svært ved at gengive blå og rødlige farver, som er i både Adobe RGB og sRGB, men kan til gengæld gengive grønne og gule farver, som ikke er i sRGB. (Nogle af de gule farver er heller ikke med i Adobe RGB.) Begrundelsen for at bruge sRGB, at papiret som regel ikke kan gengive disse farver. Man ser bort fra, at færre farver også betyder færre detaljer, men det er netop begrundelsen for, at man skal beholde så stort et farverum som muligt så længe som muligt.  Detaljer, der forsvinder er væk for altid. Er de der, kan de fremhæves ved filtrering og billedbehandling i Photoshop og give et bedre resultat. I forhold til InDesign og arbejdet med farvestyring, så er det efter min opfattelse  bedst at beholde billeder i det RGB farverum, de havde, da de kom fra fotografen. Om det er Adobe RGB eller sRGB afhænger i nogen grad af udstyret. Det kan ikke betale sig – rent detaljemæssigt – at konvertere et billede fra sRGB til Adobe RGB.  Denne konvertering vil dog resultere i en mere ensartet efterbehandling af billederne, og når  så mange billeder om muligt har samme profil, får man en mere ensartet konvertering til CMYK, når  dokumentet sendes til tryk. Farvestyringen skal gerne være sat op sådan, at billeder, der er i CMYK i forvejen bliver medtaget uden konvertering.  Konvertering forringer billedkvalilteten og “gevinsten” ved at konvertere CMYK til CMYK er  for ringe. CMYK til CMYK konverteringen går over RGB og betyder en forringelse af klare farver. Konverteringen resulterer i R,G og B kanaler med hver sin lave værdi for hvad RGB farverummet opfatter som gråt. Den efterfølgende konvertering oversætter farven til en CMYK farve med værdier i alle fire kanaler, og dette kan resultere i en mudret farve, der er svært at trykke som sort.    

Fortsættes

Konsekvente metoder

(Ikke helt grafisk…) Forleden dag var der nogle, der spurgte om jeg kunne redde en gammel database. Den lå på en Macintosh, der mere eller mindre har kørt konstant siden begyndelsen af 90’erne. Det i sig selv er imponerende. Databasen var blevet reddet, men det var programmet ikke.  Så vi fandt frem til den sidste version af programmet, der kunne bruges på en anden  “Old World Mac”. Derpå skulle databasen konverteres. Første konvertering så ud til at gå godt. Der var blot et lille problem med datoer. Selv om programmet lige som Mac’en ikke umiddelbart havde et problem med årtusinde skiftet, så var det dog alligevel det, der var problemet – sammen med en inkonsekvent indtastning af data. Hvad kan vi lære af det? Vel, det første må være, at vigtige data som datoer, numre og lignende skal være formatteret på den bedst mullige måde, og man skal sætte databasen til at verificere formatet. Hele misèren kunne være undgået, hvis dato feltet i databasen havde været sat op til kun at acceptere datoer i et bestemt format med 4 cifret årstal. Selv om det bagefter bliver sat op til kun at vise de sidste to af årets cifre, skal man sikre sig, at hele datoen er registreret. Konverteringen ændrede feltet til at være et felt med 4 cifret årstal og fyldte så årstallene ud, hvis de ikke var det. Resultat var, at datoer i nitten halvfemserne blev ændret til at ligge i slutningen af det nye århundrede. Man må huske, at computeren ikke tænker. Den handler på basis af instruktioner med al de begrænsninger, der ligger i det.  Og det gælder ikke kun databaser. Hvis man i sin grafiske software “glemmer” at definere farver på en konsekvent måde, risikerer man lignende problemer. Det samme gælder for styles og andet man definerer som gældende for et helt dokument.  Metodisk og konsekvent opsætning er vigtigt, også i det kreative.

Farvestyring

Farvestyring var ikke noget, der rigtigt kom tegneren ved indtil for nylig. Og med for nylig forstås de sidste par år.  Med i dag er dem, der førhen stod for farvestyringen  væk, Det er desværre min erfaring, at for få tegnere er klar over, at de i dag sidder med dette ansvar. For ikke så mange år siden var jeg med til at skifte en arbejdsgang fra en traditionel CMYK opsætning til en RGB arbejdsgang. Dette betød, at vi, der deltog i denne proces, skulle have at vide, hvilke profiler der skulle bruges til at konvertere dokumenter til den farveprofil et bestemt brug. Det viste sig at være mere  end blot at vælge en profil, og lade det være ved det. For det første, så skifter farverum et par gange i løbet af processen fra kamera til tryk. For det andet, så er der faktisk ret mange profiler og meget lidt generelt i dem. Et kamera bruger sit helt eget farverum – et farve gamut – som består af de farver et kamera kan “se”. (Se dette sted for flere oplysninger.) Disse farver har ikke alle den samme lysstyrke (brightness). Derfor har man valgt at korrigere de rå data med en profil, der passer til netop dette kamera. Dette er den første ændring, der sker med de “oprindelige” data. Siden en scanner virker på stort set samme måde som et digitalt kamera, bare meget langsommere, gælder her det samme. Det scannede billede bliver fra scannerens eget farverum konverteret og korrigeret ved hjælp af scannerens ICC profil. I princip sker dette ved sammenligning af tabeller. Hver farve har et nummer og denne farve bliver så tilpasset så den passer til det tilsvarende nummer  i den anden tabel og “virker” korrekt i det nye farverum, som i reglen er et RGB farverum. I Europa skal det nye farverum helst være Adobe 1998 RGB. Det er standarden i den Europæiske grafiske industri. Da enhver konvertering giver tab af oprindelige data, er det vigtigt, at man før konverteringen foretager så mange handlinger som muligt, der forbedrer billedkvaliteten uden at fjerne data. Farvebalancen skal justeres så tidligt som muligt, det samme gælder kontrast og lyshed.  Det er altså billedleverandøren ( fotografen eller scannerføreren), der  foretager disse korrektioner. Alt efter udstyr sker det som regel i RGB farverummet. Arbejder man i en CMYK arbejdsgang (workflow) konverteres billedet til CMYK før man får det. Det er yderst vigtigt, at den, der foretager konverteringen får at vide hvad billedet skal bruges til, før konverteringen finder sted. Iso Web Coated er f. eks en profil, der er beregnet til rotationstryk. Her er punktbredning og den maksimale mætning anderledes end i Iso Coated, som er beregnet til arktryk. Det samme gælder for andre profiler; de har hver et bestemt formål. Ved man ikke hvilket profil man skal bruge, så har Iso Fogra39 300 det størst mulige omfang, der bedst egner sig til generelle internationale formål. Arbejder man med princippet om, at konvertering skal finde sted senest muligt, bevarer man RGB farverummet længst muligt. InDesign tillader RGB arbejdsgange, hvor billederne forbliver i RGB indtil trykfilen skal laves.  Skal man bruge billedeffekter, så virker langt de fleste filtre bedst eller endda kun i RGB. At skifte frem og tilbage mellem profiler slider enormt på datamængden og kvalitet, så det er bedst at undgå dette. Ligeledes er det vigtigt, at de forskellige programmer alle kører med samme standard. I CS pakken er dette nemt at gøre, idet samtlige programmer kan farvestyres fra Bridge. Når det kommer til trykning, så er der andre ting, der spiller ind også. Trykmaskiner, selv dem af samme type og fabrikat trykker ikke helt ens. Et godt trykkeri har styr på dette, og laver plader med et specifik profil til den enkelte maskine. Men forskellige papirtyper tager heller ikke imod farver på samme måde. Det tager trykkeriet højde for ved at tilbyde forskellige profiler til forskellig papir/trykteknik. Det er derfor altid en god ide til hver opgave at bede trykkeriet om profiler. Dermed sikrer man sig, at man leverer optimale filer. Det er heller ikke uden betydning, om trykkeriet ønsker at konvertere så meget sor som muligt fra CMY til K. Det betyder en besparelse i trykfarver, men det betyder selvfølgelig også, at det er endnu mere vigtigt, at man har de rigtige profiler til at begynde med. Enhver farvekonvertering CMYK til CMYK sker over RGB. Det vil sige, at farvene først konverteres til RGB, og så til den anden CMYK profil. Det betyder tab af oprindelige data, men det betyder f. eks også, at en ren sort (K) farve omregnes til en RGB sort med værdier i R, G og B og siden i en sort, der har værdier i både C, M, Y og K.  Det er ofte årsag til, at tekst ændres fra at være ren sort til at være flerfarvet sort.

Fortsættes.

Adobe CS og colormanagement

Når du installerer Adobe CS (alle versioner), er dens standard for farvestyring fastsat for den amerikanske grafiske branche. Intet underligt i det. CS har sin oprindelse i USA og der vil de helt sikkert bruge amerikanske standarder. Hvad betyder noget er, at i min erfaring alt for mange europæiske brugere aldrig ser på indstillinger for farvestyring, de lader dem være som de installeres . Jeg har været i den grafiske industri i over 25 år, og jeg har set og oplevet overgangen fra den oprindelige faglige struktur til hvad end der er af struktur i dag. For atten år siden jeg startede med at lave rentegninger på en computer. Og det var præcis, hvad jeg gjorde: lave elektroniske rentegninger. Teksten kom ikke længere fra en typograf, men blev indtastet i en word processor af en kollega og derefter importeret eller endda  copy/pasted  i dokumentet. Det var den første overgang fra højt kvalificerede arbejde i mindre kvalificeret. Jeg var blevet uddannet til at arbejde med typografi, men ikke i samme grad som typografen, med sine tre eller flere års uddannelse i dette snævre fagområde og med fra 0 til 40 års erfaring med  typografisk arbejde. Billeder stadig var transparenter, som blev sendt til en reprofotograf, der  scannede, farvekorrigerede,  og leverede  præ-separerede filer. Jeg lay-filen – et preview – som jeg fritlagde om nødvendigt med en hurtig kurve, hvorefter jeg placerede dem i dokumentet med teksten, og hvad der var ellers nødvendigt. Korrekte fritlægningskurver blev lavet af reprofirmaet, der erstattede de lowres lay-filer med  highres  billederne før der blev lavet film til reprokopisten. Mine færdigheder lå i placering af elementer, fremstilling af yderligere elementer i vector art og kombinationen af det hele i en elektronisk rentegning og kun til en vis grad  havde jeg ekspertisen til at  scanning, farvekorrektion og så videre. Ingen grund til at bekymre sig om farver, alt reprografiske arbejde lå udenfor den grafiske afdeling, og i høj grad uden for min indflydelse. Det første vi overtog var fritlægninger. Når komplicerede fritlægninger var nødvendige lavede vi dem sev. Så tog den tekniske “revolution” fart. Den ene efter den anden af de dygtige reprofolk så deres job forsvinde fordi computeren kunne gøre det billigere, om end ikke bedre. Jeg var  – indenfor det grafiske fag –  oprindelig reprokopist. I dag er der CTP.  Reprokopistens ekspertise i mekanisk at lave gode plader fra rentegninger blev ændret til ekspertisen i at bruge en computer og i denne proces  er noget af den oprindelige experise måske gået tabt.  CTP kræver også ekspertise, så på dette område er der stadig en fagmand, der gør sit job. Men hvad med scannerføreren og reprofotografen? Med dem forsvandt en hel del ekspertise og dygtighed. Tidligere lå fotografens eksperitse i lyslægning, opstilling komposition og lignende. Så skulle de bruge Photoshop og digitale kameraer. Pludselig stod de med ansvar for mange af de færdigheder, der tidligere lå hos reprofolkene. Grafikeren fik stadig sine billeder, der var farvekorrigeret og forsynet med den rigtige profil til at placere i sit dokument, der mere og mere blev til grafisk design end rentegning. Men CTP gjorde mere. Ansvaret for færdigheder i reproprocessen ligger ofte ikke længere hos veltrænede specialister, men hos veltrænede generalister. CTP operatøren og grafikeren begyndte at dele disse ansvarsområder. Og det er der det går galt! Hvorfor kigger grafikeren ikke på  CS pakkens indstillinger for color management? Alt for ofte står disse til sRGB og SWOP profiler i CS pakkens standard indstillinger. Jeg var foruden at være grafiker CTP operatør, og har i de tre år set alt for mange dokumenter til europæiske trykkerier med disse amerikanske indstillinger. Alt for mange af disse dokumenter havde ingen form for color management. Der er stadig for mange grafikere og DTP’ere, der tror, at der er andre der tager sig af det. Men mellem dokumenterne og pladerne er der nu kun han/hende og CTP operatøren. Hvor blev al den visen og færdighed af? Computeren har det ikke. Så som color settings i Adobe CS pakken. Det er faktisk meget nemt. I Adobe bridge vælder du Rediger menuen og finder “Creative Suite Farve Indstillinger”. Vælg de rigtige profiler for det job du er i gang med og de tildeles til samtlige programmer i pakken. Det gør livet lettere for CTP operatøren og du får bedre tryksager. Forlang af din fotograf, at billeder leveres med de rigtige profiler, hvis di ikke gør det, og du er nået endnu længere. Du skal til stadighed sikre dig, at du anvender den rigtige profil til dine dokumenter Trykkeriet kan have specielle indstillinger, så du bør spørge efter dem, eller få en ekspert til at lave en profil til dig, der er generelt nok til at opnå et godt resultat med flertallet af dine jobs. Husk, at hver gang der foretages en konvertering mellem profiler, går der kvalitet tabt. Du bliver nød til at tage dette ansvar, og at erkende at det er dit.

Endnu et kig i InDesign CS 5

Jeg kigger stadig på de nye features i InDesign CS5. Den daglige produktion i CS5 kan fortsætte som om jeg stadig arbejdede i CS4. De vigtige features er stort set de samme. Der er dog mange nye features, og nogle af dem kan jeg virkelig god lide. Je har allerede nævnt muligheden for at arbejde med forskellig antal kolonner i det samme tekstfelt. Det er blevet nemt og denne feature har jeg ikke set i andre programmer jeg har arbejdet med. Det er så nemt som at vælge antallet af kolonner i en paragrafstil og så give den stil til den tekst du arbejder med. Ikke flere problemer med et ekstra tekstfelt til at få overskriften til at stå over 3 kolonner, et felt til til at få introduktionen til at stå over 2 og så det tredje med brødteksten i tre eller flere kolonner. Selv indenfor kolonnen kan du opdele en list over flere kolonner ved at tilføje ej stil. Der er en anden feature, der gør det muligt at spore ændringer i dokumentet. Pludselig har du en menu til at checke hvad der er ændret i dokumentet. Track Changes Fornylig arbejdede jeg sammen med tre andre på et katalog. Det var en lang proces, hvor opslag blev åbnet, ændret, gemt, genåbnet og så videre. Med ændringer og korrektioner, der kommer fra flere kilder er det altid svært at holde styr på hvad der er blevet lavet og hvad ikke. Det kræver disciplin o jo flere er involveret i samarbejdet, jo flere anstrengelser kræver det at koordinere og kontrollere rettelser og ændringer. Nu er d er en mulighed for at spore ændringer gennem en ny feature. For den, der er ansvarlig for eksporten af de endelige pdf’er er der nu en mulighed for at sikre sig at ændringer er blevet lavet uden at åbne andre dokumenter eller spørge andre. Du kan nu se, at en ændring er lavet. Time saver! Bedre produkt! Ingen sidste øjebliks rettelser på grund af oversete korrektioner, i hvert fald når du bruger denne feature og dine kolleger er lige så omhyggelige som du er selv. Det kan godt være, at det ikke var intentionen med denne feature, men det er en måde jeg vil bruge det på. Og den nye layers panel i Illustratorstil er også god. Den gør det noget nemmere at søge gennem objekterne på siden og aktivere den rigtige, og ikke den lige oven over.

Adobe CS 5 upgradering

Jeg har kigget en del på Adobe Creative Suite 5 her på det sidste.  Det er en “rigtig” opgradering med et læs af nye og brugbare features. Både DreamWeaver og Flash er gode at arbejde med, men da jeg kom til InDesign, var der så mange nye features, at jeg endnu ikke har fundet min vej gennem dem alle og forsøgt mig med dem.  Jeg tror, det kommer til at tage en del aftener mere. En feature har jeg været på udkig efter i lang tid, og det er muligheden for at arbejde med et varierende antal kolonner i et tekstfelt. At kunne sætte titlen over tre kolonner og dele kolonner op i flere indenfor tekstfeltet gør det nemt at arbejde med flydende tekst. Skalering af billeder er også blevet nemmere end det var før, for at sige noget om de features jeg har fået kikket på. ||