Markedsandele og statsitik

For at finde ud af, hvor meget tid jeg skal bruge på at gøre det site jeg arbejder på fortiden  kompatibel med tidligere browsere, besluttede jeg at lave en lille undersøgelse om markedsandele.

Nu er statistik et værktøj man skal bruge med stor varsomhed, og det viste sig også her.

B-dk sagde for eksempel, at Internet Explorer er den mest brugte browser med en andel på 50% i  denne artikel. W3schools sagde til gengæld  at Internet explorers markedsandel kun er 16,2%, mes GearNYT taler om et andel på 23,7%.

Det er et stort spænd og det viser jo netop, at statistik viser det, man gerne vil have det til at vise. Jeg tror på, at de faktorer, der bestemmer hvilken browser der bruges mest er så mange, og så komplekse, at det er stort set uden mening at bruge disse tal når det drejer sig om at bestemme din fremgangsmåde med hensyn til kompatibilitet for ældre browsere.

Hvis dit site fører statistik over hvilke browsere, der bruges når man besøger sitet, er det de tal du vil have. Mit eget site (denne her) siger, at 47,4% af dets besøgende bruger Firefox, mens IE kommer på tredje pladsen med 19,2%. IE9 tager de 6,7% og IE 8 7,1% mens “skurken” IE6  sågar har 4,9%, selv om Microsoft officielt har erklæret den for død.

Men det site jeg arbejder på for tiden siger, at der bland dets brugere er så mange som 54,27% der bruger IE9 og 29,7% der bruger IE8. Her er antallet af IE6 brugere helt nede på 0,3%.

Igen meget forskellige tal, men disse er mere sikker at arbejde ud fra, da det drejer sig om faktiske besøgende på sitet. Det er dem man skal udvikle for.

Med den advarsel, som Microsoft selv har udsendt vedrørende brugen af IE10 kan det være, at der kommer en drastisk ændring af de tal, med mindre Microsoft når at rette om inden det er for sent. (Se politiken og f. eks. denne artikel.)

Der er lukket for kommentarer.