Farvestyring 3

Se del 1 her og del 2 her.

Når vi nu har set, at billeder forringes for hver konvertering der sker, så må konsekvensen jo være, at man beholder samme farverum længst muligt.

Det er mest i klare farver, at sRGB ikke lever op til Adobe RGB. Manglen på blå, grønne og gule nuancer gør, at man har svært ved at opnå tilstrækkelig detalje i netop disse farver, der er med til at gøre et billede levende.

Den første konvertering er mere eller mindre uundgåeligt, da fotografen jo skal farvejustere billedet, hvilket normalt sker i RGB. Når fotografen bruger professionelle kameraer vil der ikke være tale om, at kameraet leverer et jpg billede.

Det langt større “camera raw” format indeholder mange flere detaljer end det gængse jpg format. (Læs mere om dette her (med en dansk oversættelse her.)) Det er i dette format, at oprettelse af hvidbalance og farvekorrigering bør finde sted, da der her er tale om det størst mulige antal detaljer og farver.

Fotografen leverer billedet i det størst mulige RGB format, hvilket af praktiske årsager er Adobe RGB.

Har man ikke indflydelse på det, kan man blive nødt til at “nøjes” med sRGB billeder, og får man billeder udefra, kan de også være i CMYK farverummet. Konvertering her giver ikke nogen “forbedring” og risikerer at forringe billedkvalitet.

Er Adobe InDesign indstillet til at konvertere billeder ved placering, har man et problem. Er den indstillet til at spørge ved placering, kan man vælge at konvertere, bruge billedets egne farve profiler, eller helt at undgå brug af farvestyring i billedet.

Det bedste for CMYK billeder er at lade billedets eget farverum være det, der bruges. Dette forhindrer “mudrede” farver og forringelse af detaljer. Ved at placere billedet med sin egen profil sikrer man, at det senere bliver behandlet rigtigt.

RGB billeder konverteres til InDesign arbejdsfarverum, som gerne skal være Adobe RGB. Derved sikrer man sig, at billederne behandles ens. Konvertering til et større farverum lægger ikke farver til, og der er ikke tale om omregning af allerede eksisterende farver, så farvene “mudres” ikke.

Når man så til sidst skal lave en fil til tryk – PDF eller PS – skal man sikre sig, at der anvendes en profil til den rette trykform og det rette papir. Trykkeriet bør være i stand til at levere disse profiler.

Som regel vil der, når der skal laves plader ske en tilpasning af filen til pladetype, muligvis til en specifik maskine, og til et specifik papir. Disse tilpasninger skal være “forberedt” i den profil du modtager at trykkeriet for at få det bedste resultat.

Det er alstå her, i fremstillingen af trykfilen, at man bestemmer farverum og trykprofil. Disse valg er vigtige, da det er i denne konvertering – som man i princip ikke har inflydelse på andet end valg af farverum og profil – at farver bliver tilpasset:

  • Et passende farverum vælges, afpasset til trykkeriets farver.
  • Et for trykningen passende omfang bruges ( mørkeste og lyseste punkt skal have en værdi andet end hhv 100% og 0%). I dette omfang tages der højde for trykform og papir/karton.

Det kan være, at man i særlige tilfælde bliver nød til at tilpasse billeder til en bestemt trykform for at undgå at det lukker eller brænder ud i for mange områder. (Lukker: Trykker med 100% af farven, brænder ud: der er kun papirets farve at se.) Men hvis trykkeriet har taget højde for dette i de profiler, de leverer burde  langt de fleste billeder blive tilpasset korrekt til den trykform profilen er beregnet til.

Kommentarer

Farvestyring 3 — 1 kommentar