At finde kurser

Der er masser af bøger ud, men for tiden er der ikke penge på budgettet til dem. Der er også masser af materiale, der kan hentes på nettet – gratis, og lovligt. Der er dog en stor forskel i kvaliteten af det materiale som undervisningsegnet. Ikke alle tutorials er skrevet for dem, der ved en del, men ikke er eksperter. Mange er enten til nybegyndere, og vil kede den der ved mere til uendelighed, andre er skrevet til udviklere med en meget stor kendskab og disse kan virke afskrækkende.

Men der er ikke nogen vej udenom. Vil jeg lære det, så skal jeg kede mig bravt med de simple eller tvinge mig igennem de skrappe materialer.

Lad gå. Mellem det at søge efter mulige arbejdsgivere, skrive ansøgninger, klare de huslige pligter (jeg er jo hjemme) og meget andet, så må jeg tygge mig igennem tekster skrevet af udviklere for udviklere. Det holder mig i det mindste frisk, når det gælder brug af ens mentale kapacitet.

Det er meget nemmere med HTML og CSS. Der kan jeg finde materiale, der ikke er offensivt simpel eller irriterende indforstået. Og meget af det er også frit tilgængeligt.

Jeg har dog selv valgt at være den, der ville lære ting selv. Ingen skal sige, at det er den letteste vej. Det er det under ingen omstændigheder. Det er dog selvvalgt og det giver en frihed og stor tilfredsstillelse, når teknikker, principper og metoder pludselig bliver forståelige, anvendelige og del af ens værktøjskasse.

Der er lukket for kommentarer.