Grafiske indlæg

Jeg bider – måske – ikke …

Sandelig siger jeg ..?

Grafiske indlæg, eller det, der ligner … Min personlige mening, nogle faglige, andre bare personlige, men også ting jeg synes eller ikke synes om.
Grafisk design har været min levevej i et kvart århundrede, og jeg håber, at mine skriblerier her sætter noget i gang hos andre med samme interesse.
Husk: 25 år gør mig ikke til alvidende ufejlbarlig guru, blot til en der er 25 år ældre end han var dengang, og alder er ikke noget jeg tænker særlig meget på.

Farveopfattelse – endnu en gang.

Color

Entire books have been written about color theory, so I’ll avoid going into too much detail here. It’s

assumed that you’ll select a harmonious color scheme that works with your vision for the theme.

What matters in a theme design is not about the kind of color scheme you use, but rather how you implement it in your theme.

Et citat fra en af de mange, mange bøger om design, i dette tilfælde web design. Lignende tekster kan findes i de andre bøger.

Adobe lavede Kuler® for at hjælpe folk til at lave “harmoniske” farvesammensætninger. Goethe skreve en afhandling om det, og andre gjorde det samme.

Når du nu ser på Kuler®smange farvesammensætninger, kan ikke alle de saoomenætninger virke harmoniske på alle mennesker, selv om de er sammensat efter alle teoretiske regler. Og det selv om man recuderer antallet af mennesker til “os” med samme kultur.

Menneskets farveopfattelse er baseret på et bestemt antal celler og deres fordeling i øjet. Disse celler er kaldet tapper og staver. Tre forskellige slags tapper er følsomme over for farver. Tapper er følsomme overfor lysets intensitet. Staverne er opdelt i dem, der afbalancerer rødt og grønt, og dem, der tager den balance og afbalancer det mod blåt.

For at opleve farver på akurat samme måde skal mennesker have det samme antal celler og den samme distribution af dem i øjet, samt en hornhinde-linse, der afbøjer lyset på nøjagtig samme måde. Min påstand er, at der kun er få mennesker, der har den eksakt samme opfattelse af farver. Og hvis der er nogen, så gør de det kun i en kortere tid.

Påstanden er ikke baderet på “kliniske” (sig statistiske) undersøgelser, men på deduktion – den logiske gennemgang af forudsætninger for en bestemt teori. Dette er forresten samme metode, der er brugt for at bestemme om dyr ser farver og hvordan de ser.

Forudsætninger for en harmonisk farvesammensætning må være, at den opfattes af alle eller mange som harmonisk. Dette forudsætter igen, at mennesker oplever farvnene på nøjagtig samme måde. Når jeg hævder, at farveopfattelsen er individuel, baseret på det faktiske antal fungerende celler og deres distribution i øjet, så hævder jeg også, at det er nær umuligt, at folk opfatter disse farvesammensætninger på samme måde.

Den intelektuelle opfattelse af farver er baseret på kultur og prægning, og korresponderer ikke med de aktuelle farver, men med hvad folk er blevet oplært i at synes om bestemte farver. Dette er en 100% subjektiv bedømmelse af en påstået emotionel oplevelse af en farve, som højest sandsynlig opfattes forskelligt af forskellige personer.

Farve sammensætninger og kombinationer er noget kulturelt. Kulturel prægning er en proces, der mindsker den personlige frihed gennem social accept eller eksklusion.

Farver kan blive målt med apparater og opdelt i procenter af rød, grøn og blå, samt intensiteten af denne blanding eller mangel derpå. Men det betyder ikke, at vi i vores uafhængige naturlige måde oplever disse farver på samme måde. Med målingerne får vi kun et værktøj til at reducere den naturlige farveopfattelse og den personlige emotionelle association af farver. Mennesker bliver tvunget ind i en smal, kulturelt akseptabel opfattelse.

Dermed ikke sagt, at kulturelt accepterede farve sammensætninger ikke har deres fordele. De bidrager til kulturel enighed og accpterede måder at opfatte vores omverden, og er dermed med til at undgå konflikter.

I mine øjne er det dog socialt uacceptabelt at påtvinge en anden ens egen opfattelse af bestemte farver blot fordi man har “autoriteten”. Specielt, hvis denne autoritet mere er taget end givet.

Color

Entire books have been written about color theory, so I’ll avoid going into too much detail here. It’s

assumed that you’ll select a harmonious color scheme that works with your vision for the theme.

What matters in a theme design is not about the kind of color scheme you use, but rather how you

implement it in your theme.

A quote form one of the many, many books on design. In this case web design. Similar text can be found in the other books.

Adobe made Kuler® to help people make “harmonious color  schemes”. Goethe wrote a treatise about it, and many others did likewise.

Now when you look at Kuler®s many color schemes,  not all of those combinations cam be harmonious in the eyes of all people, even though they are based on solid theoretical concepts – not even when you reduce “all people” to all those who share your culture.

The human perception of color is based on a certain number of cells in the eyes. These cells are called cones and rods. Three different kinds of cones are sensitive to a certain range of colored light. Rods are sensitive to the amount of light.  The cones balance of either between red and green or between the combination of red and green and blue.

To experience colors in accurately the same way, requires that people have the same amount ot cones and rods, the same distribution of them in the eye and an eye lens that functions in exactly the same way. My claim is, that only few people have these conditions to perceive colors in exactly the same way. In if there are some, who have exactly the same perception, that will last for only a shorter time.

This claim is not based on “clinic” (say statistical) research, but on deduction – the logical thoughts on the assumptions for a certain theory. That is, by the way, the same method used to conclude what kind of color perception animals have.

Prerequisites for harmonious color scheme must be for all or many to perceive them as harmonious. This again requires, that people perceive colors in exactly the same way.  When I claim, that color perception is an individual matter, base on the actual number and distribution of functioning cone cells and rods in the eye of the individual –then I claim it impossible for people to perceive colors chemes in the same way.

The intellectual perception of colors, based on culture and imprint, does not correspond to the actual colors, but to what people  are “told” about how to react on certain colors. Thus a 100% subjective rating  of a claimed emotional content in a certain color, which whit high probability is perceived different by the people involved.

Color schemes and combinations are a cultural thing. cultural conditioning is a process, that includes a significant limitation of individual free will through social acceptance or exclusion.

Colors can be measured by machines and reduced to percentages of the color red, green and blue in a mix, and that mix’s intensity or lack of intensity.  But that does not imply that we in our independent, natural behavior perceive these colors in the same way. With the measurements one only gets a mechanism to reduce natural color perception  and personal emotional association with colors. People are forced into the narrow culturally accepted perception.

This is not to say, that culturally accepted color schemes do not have their justification. They support a cutural unity and build up accepted ways to relate to the outside world. Thus they are a  social tool to diminish disagreement.

In my eyes it still is an unacceptable social coercion to force ones own subjective perception of certain colors on others, just because one has the “authority” to do so.  Specifically, when that “authority” is taken more than given.

Markedsandele og statsitik

For at finde ud af, hvor meget tid jeg skal bruge på at gøre det site jeg arbejder på fortiden  kompatibel med tidligere browsere, besluttede jeg at lave en lille undersøgelse om markedsandele.

Nu er statistik et værktøj man skal bruge med stor varsomhed, og det viste sig også her.

B-dk sagde for eksempel, at Internet Explorer er den mest brugte browser med en andel på 50% i  denne artikel. W3schools sagde til gengæld  at Internet explorers markedsandel kun er 16,2%, mes GearNYT taler om et andel på 23,7%.

Det er et stort spænd og det viser jo netop, at statistik viser det, man gerne vil have det til at vise. Jeg tror på, at de faktorer, der bestemmer hvilken browser der bruges mest er så mange, og så komplekse, at det er stort set uden mening at bruge disse tal når det drejer sig om at bestemme din fremgangsmåde med hensyn til kompatibilitet for ældre browsere.

Hvis dit site fører statistik over hvilke browsere, der bruges når man besøger sitet, er det de tal du vil have. Mit eget site (denne her) siger, at 47,4% af dets besøgende bruger Firefox, mens IE kommer på tredje pladsen med 19,2%. IE9 tager de 6,7% og IE 8 7,1% mens “skurken” IE6  sågar har 4,9%, selv om Microsoft officielt har erklæret den for død.

Men det site jeg arbejder på for tiden siger, at der bland dets brugere er så mange som 54,27% der bruger IE9 og 29,7% der bruger IE8. Her er antallet af IE6 brugere helt nede på 0,3%.

Igen meget forskellige tal, men disse er mere sikker at arbejde ud fra, da det drejer sig om faktiske besøgende på sitet. Det er dem man skal udvikle for.

Med den advarsel, som Microsoft selv har udsendt vedrørende brugen af IE10 kan det være, at der kommer en drastisk ændring af de tal, med mindre Microsoft når at rette om inden det er for sent. (Se politiken og f. eks. denne artikel.)

Ordets styrke, en fortsættelse

Jeg har før linket til en side, der tog dette vigtige emne op. Her er en follow up, der ikke er mindre sigende end den første var:

Se mit tidligere link her.

Der er også dette om den første video.

Lidt mere om kommunikation og sprog

Det kan godt være, at sprog, ord og talemåder ikke direkte er “grafiske emner”, men grafisk design ER kommunikation og i det henseende er der ikke tale om, at sproget og dets brug falder udenfor emnet. De er en levende del af grafisk kommunikation og derfor også en del af det ansvar en grafisk designer har. Følgende artikel, taget fra “the99percent.com” handler om sprog og sprogbrug i emails: “Why emoticons work”.

Smart Talk

Jeg har været ind på det før: buzz words og smarte formuleringer synes at være sagen for mange “professionelle”. Det er jo altid nemt at skjule sig under smarte og imponerende udtryk Forbes beskriver hele 89 af disse udtryk i denne artikel. Jeg håber dog ikke, at der i dagens Danmark er chefer, der falder for disse i realiteten ofte meningsløse klicheer. Og til dem, der bruger klicheer og læssevis af “interne” forkortelser; hvad med at tale et forståelig sprog? Det kunne være man bliver troet på.

Det er “pynten”, der sælger

Product shots er noget, der lægges mange kræfter i. Varen skal præsenteres på den flottest mulige måde, selv om det ikke længere er den vare man faktisk sælger.

Se her, hvordan MacDonalds gør:

HTML5 er sagen

Som DZone skriver i denne artikel, så er det på tide man begynder at tænke på HTML5 og de muligheder det giver for cross-platform udvikling. Det kan godt være, at HTML5 ikke er helt færdig med standariseringen, men det der er virker, og man kan lige så godt udnytte det.

Så lad os komme i gang med <artikel>, <session>, <picture>, <embed> og hvad der ellers er af nyheder.

Ordets styrke, fortsat

For lige at komme tilbage til sidste post.

Selv om det er nemt sagt, at ord gør forskellen, så er der meget sandhed i det. Jeg har arbejdet en del med ord og måden at sige tingene på. I NLP benytter man sig meget af præcis hvordan tingen bliver sagt, og en gentagelse af et budskab på forskellig måde kan få en forståelse frem, der ellers ville forblive skjult uanset hvor velformuleret den første meddelelse var.

Ordets styrke

Måske er dette bare en konstruktion, men det fortæller en del om, hvor vigtigt det er at sige tingene på den bedste måde. Ordet har magt. Den der behersker ordet har derfor også magt.

Tolerant CSS

CSS har det med at hoppe over, når der er noget, der ikke bliver forstået, for så at tage fat lie så snart det næste er forstået. Det er i hvert fald den generelle regel, der forudsætter, at parseren ser filen som en gyldig css fil.

I denne artikel giver Tab Atkins en kort beskrivelse af måden CSS fejl behandles i browseren.

Sat på spidsen

Strategisk indgang til branding.
I min opfattelse er branding en kunst , der tager meget tid – så længe som dit brand ønkser at sælge varer.

Dette site har en opremsning af “problemer” omkring branding.

Der er specielt et af punkterne, der intrigerer mig:

“We know there are thousands of ways to solve any branding problem a company faces, yet the only valuable solutions are the effective ones. Doing something ineffective in half the time–or “more efficiently” or “more economically”–isn’t progress, but is instead bad business. Very bad business.”

Men også:

Social media isn’t a brand strategy. Social media is a channel. While it’s important for a brand to develop something to say, it’s more important to create something that will be heard.”

Se hele artiklen på risingabovethenoise.com

At tro eller ikke at tro …

I dag er forbrugerne blevet til en kynisk bande købere, som hellere tror på anmeldelser og bedømmelser fra totalt fremmede end på dit mærkes løfter og udmærkelser.

Så hardt er dommen i denne artikel. David Brier skriver på twitter: “Hvilken udfordringer står du overfor for at flytte dit mærke fra det ordinære til det ekseptionelle?

Branding er aldrig en let sag. Det kræver en kontinuerlig indsats og stor ærlighed at opbygge tillid hos forbrugerne.

Browsernes brug

For nogen tid siden (Se Webdesign og browsers) erklærede Microsoft Internet Explorer 6 for død.
I dag har arstechnica.com en artikel om brugen af internet browsere. Siden skriver, at 49.78% bruger Internet Explorer til at se hjemmesider med.

Kigger vi på hvad w3schools.com siger, får vi nogle andre tal:

2012 Internet Explorer Firefox Chrome Safari Opera
May 18.1 % 35.2 % 39.3 % 4.3 % 2.2 %
April 18.3 % 35.8 % 38.3 % 4.5 % 2.3 %
March 18.9 % 36.3 % 37.3 % 4.4 % 2.3 %
February 19.5 % 36.6 % 36.3 % 4.5 % 2.3 %
January 20.1 % 37.1 % 35.3 % 4.3 % 2.4 %

 

Min egen beskeden statistik siger, at af mine gæster har 10.3% brugt Internet Explorer.

Der er unægtelig noget forskel på disse tal. Hvem der har ret? Jeg ved det ikke. Brug statistikken til din hjemmeside til at finde ud af hvad dine gæster bruger. Så er du på mere sikker grund. I det hele taget er en analyse af disse statistikker et godt redskab at bruge, når det gælder forbedringer af din hejmmeside.

Link

UI og UX: hvad er forskellen?

UI, User interface eller brugerfladen og UX, User Experience eller brugeroplevelse er langt fra det samme. Hvor det ene (fladen) er rammen omkring hvad man gør, er det andet (oplevelsen) erfaringen med hvad der sker når man gør det.

At designe en brugerflade kræver omtanke og et godt indsigt i hvordan mennesker ser og oplever et interface. Bruger oplevelsen er noget man skal måle for at få en ide om hvor godt eller skidt det står til med brugerfladen.

Stumbleupon har en artikel på engelsk om forskellene.

Genbrug?

Der er for tiden en stor interesse i design fra 60’erne og 70’erne.

“The Gost of AGIA Publications Past” viser et par eksempler fra perioden. Det er i hvert fald noget jeg husker fra mine unge år.  Men moderne designere gør også flittigt brug af noget, der til forvekling ligner bogomlsag fra perioden.

Principperne bag disse design er solide, og de virker i dag lige så gode, som den gang.

Og genbrug er ikke noget nyt – heller ikke når det gælder design.

“Cookie lovgivning”

En oversigt over lovgivningen taget fra gilest.org.

 

Dear client,

The European Union has changed the law covering how websites should work, and this affects you.

Please take a few minutes to read through this document. It deals with some technical issues, but we’ve tried to explain them in a non-technical way. If you have any questions – which we expect you will – please call us after you’ve read what follows.

The “cookie law” – everything you need to know

The so-called “cookie law” was passed by the European Union last year, but the UK government allowed an extra year’s grace before treating it as law here. That period of grace ceases at the end of this month (May 2012).

The new law affects millions of websites across the EU. To find out how it affects yours, read on.

First of all: what is a cookie?

“Cookie” is geek-speak for a tiny text file left on your computer by websites you visit.

If you know where to look, you’ll find hundreds, perhaps thousands of cookies stored on your computer’s hard disk. Each one is unique, and relates to a specific website.

Cookies are useful. When you do an online shop with your favourite supermarket and it greets you by name, that’s because it detected the cookie stored on your computer from your last visit.

When you click the “Like this on Facebook” button on another website, and your Facebook account automatically opens up showing your profile, that’s because of the Facebook cookies on your computer.

Cookies are used all over the place, for all sorts of reasons. They’re used routinely by web developers everywhere (including us).

Your website uses cookies too. That’s why the new law affects you.

Why did the European Union change the law?

Because they were worried about privacy. Cookies can be used to track people’s movements on the web. Advertising companies, for example, often use cookies to monitor which websites a person visits. If they see that you visit a lot of websites about cars, they’ll use that information to show you more adverts about cars.

How has the law changed, exactly?

In simple terms, the new law says that website visitors must CHOOSE to accept cookies. Instead of simply saving them automatically, every website they visit has to offer them a choice of accepting or rejecting cookies.

(Strictly speaking, the EU has passed a “directive”, which is an instruction to member states telling them they have to create a new law using their existing legislature. When we refer to the “cookie law”, we’re using that as a simple abbreviation to cover both the EU directive and the law here in the UK.)

That doesn’t sound too difficult

Unfortunately, it’s more complicated than you might think. Almost every website that uses cookies right now was built long before this European legislation was even thought of – as a result, millions of sites have to be altered to comply with the law.

To comply, the code of the each and every one of those sites now has to include:

  • a way of asking visitors whether or not they wish to accept cookies from the website,

and

  • code that keeps the site working no matter what choice the visitor makes. If someone decides not to accept cookies, we need to re-code the site to make it possible for them to continue using the site without them. (Although for some things, like online shops, cookies are essential – in which case we will have to explain to visitors that by rejecting cookies, they are also effectively choosing to disable certain features of the website.)

On the plus side, the new law says that “essential” cookies can be saved without the user’s permission. The definition of what “essential” actually means isn’t precise, but as we understand it, it refers to cookies without which the site would just stop working. Even so, the new law requires your site to tell visitors that those cookies exist, even if it doesn’t ask for permission to save them.

Also, if a web user decides they don’t want cookies, there’s only one way for a website to remember that choice – yes, you guessed it, by saving a cookie!

That’s one reason why many web developers are unhappy about this law. We understand the need to protect user privacy, but the new law, as it stands, poses enormous problems for website developers like us, and owners like you.

Another problem is communicating the issue to users. Most web users have no idea what cookies are, and will be perplexed when asked if they want them or not.

What’s more, cookies are so widespread, that people will very quickly get fed up of being asked to grant permission for them on website after website.

The situation is messy. But it’s now the law, so we have to deal with it.

What are other companies doing about it?

Rather surprisingly, most companies haven’t done a thing. Millions of them, all over the EU, are breaking the law right now as a result.

Even worse, the UK government’s own websites are in the same boat. They use cookies too. Most of them are not complying with the new law.

What are the options?

We’d like to stress at this point: we are not lawyers. We are web developers, and we’re trying to make the best of a bad situation. We do not advocate or condone any of the options listed here: we are simply listing them as possible options.

  1. Comply with the law as it stands. This will require parts of your website to be re-coded. Please call us to discuss this.
  2. Re-code your website to remove cookies completely. This might mean losing some features. Again, call us to talk about this.
  3. Wait. Since even the government hasn’t got its act together on this, some degree of consensus may emerge in the coming months, and we can take action then. The situation may change or become clearer, but we cannot guarantee this.
  4. Ignore the new law. This may leave you open to prosecution.

Our advice is: Don’t Panic!. We’re optimistic that a sensible and pragmatic solution will be possible, especially once larger companies and government departments start taking steps to make their websites compliant.

The fact that essential cookies are considered OK is a big mitigating factor. For some sites, an audit of cookies used might be a good idea, to see what’s essential for the site’s function and what isn’t. Another thing to do is check your website’s published privacy policy – and if you don’t have one, get one drafted. We can help with this.

In summary

  1. Cookies are useful snippets of text that help websites work better
  2. The law about cookies has changed
  3. Your website uses cookies
  4. The situation is messy, and even government websites are not all complying as we would have expected them to
  5. You need to decide what to do about it

 

We hope we have explained everything clearly. If you have any questions, please don’t hesitate to get in touch.

 Further reading

Typografi og design?

Her er et eksempel på, at man nogle gange kan lave et design ved udelukkende at (mis)bruge typografi.

Fonts in use beskriver Dr Bronners måde at formidle et budskab ved overdådig brug af ord, udtrykt i overdådig brug af typografi på en etiket. Hele teksten kan ses her.

Buzz words

Det er efter min mening fuldt ud dækket i betegnelsen “skitse”. Der er altså ikke nogen egentlig grund til at kalde det wireframe.

Men der er jo altid “praleværdien”. Det kan man jo tage ekstra penge for, og er det ikke hvad buzz words egentlig er til for?  At kunne tage penge for at kunne slynge omkring sig med mystificerende ord, der dækker over hvad man allerede gjorde i forvejen?

Når det er sagt: hvis en person udvikler et program til at hjælpe med at skitsere, og det faktisk er nemmere at bruge end papir og blyant, så er det  jo en god ide. Her er der tale om et stykke værktøj, der kan gøre livet nemmere for designeren. Og værktøj koster, det ved vi jo alle sammen.

Jeg bruger Photoshop eller Illustrator til at skitsere, når jeg arbejder med websider: de er del af min værktøjskasse i forvejen. Men de første tiltag sker alligevel med blyant og papir – dem har jeg trods alt brugt siden børnehaven.

Photoshop skitseEn halvfærdig skitse i Photoshop.

Nu sagde jeg for lidt siden, at en bogside ikke kan være interaktiv. Det er nu ikke helt sandt. Tekst eller bileder på siden kan få læseren til at reagere på en måde, der aldeles er interaktiv. Hvis læseren skriver en læserbrev eller han på baggrund af en adresse på siden reagerer på en eller anden måde, så er der også tale om interaktivitet, selv om vejen for interaktion er mere besværligt, varer længere og ikke er nær så påvirkelig som det at  følge et link med et lille klik, og involverer muligvis handlinger vi ikke kan kontrollere så godt som vi kan med en tilsvarende handling på en webside eller fra et program med adgang til internettet. Radio og TV kan gøres aldeles interaktiv, hvis man tager telefonen med på spøgen og sådan kan man blive ved.

Interaktivitet er sådan set også et buzz word.

Grundlæggende er den baseret på taktiske overvejelser om, hvordan man får modtageren til at reagere på ens budskab. Og det er noget, der er sket stort set siden bogstaverne blev opfundet og det blev muligt at send budskaber til andre.

Hvor jeg vil hen er, at nok er teknikken blevet en anden – og tingene går meget hurtigere nu end før – strategierne bag kommunikation er i det store og hele de samme som de har været i mange år, taktikkerne er lidt anderledes.  Buzz words er til for at forvirre kunden og få ham til at tro, at han får bedre kommunikation, hvor han “kun” får andre medier til sin kommunikation.

Og ja – disse nye medier bruger andre metoder til at fange modtagerens opmærksomhed og holde den langt nok til at formidle det væsentlige i budskabet – den samme strategi, der bruges i stort set al kommunikation.

At finde kurser

Der er masser af bøger ud, men for tiden er der ikke penge på budgettet til dem. Der er også masser af materiale, der kan hentes på nettet – gratis, og lovligt. Der er dog en stor forskel i kvaliteten af det materiale som undervisningsegnet. Ikke alle tutorials er skrevet for dem, der ved en del, men ikke er eksperter. Mange er enten til nybegyndere, og vil kede den der ved mere til uendelighed, andre er skrevet til udviklere med en meget stor kendskab og disse kan virke afskrækkende.

Men der er ikke nogen vej udenom. Vil jeg lære det, så skal jeg kede mig bravt med de simple eller tvinge mig igennem de skrappe materialer.

Lad gå. Mellem det at søge efter mulige arbejdsgivere, skrive ansøgninger, klare de huslige pligter (jeg er jo hjemme) og meget andet, så må jeg tygge mig igennem tekster skrevet af udviklere for udviklere. Det holder mig i det mindste frisk, når det gælder brug af ens mentale kapacitet.

Det er meget nemmere med HTML og CSS. Der kan jeg finde materiale, der ikke er offensivt simpel eller irriterende indforstået. Og meget af det er også frit tilgængeligt.

Jeg har dog selv valgt at være den, der ville lære ting selv. Ingen skal sige, at det er den letteste vej. Det er det under ingen omstændigheder. Det er dog selvvalgt og det giver en frihed og stor tilfredsstillelse, når teknikker, principper og metoder pludselig bliver forståelige, anvendelige og del af ens værktøjskasse.

Kreativitens helvede

David Brier har skrevet en artikel om kreativitet:

“The Oscars remind us that, when it comes to branding, bold creativity–not committees or safe plays–wins the day. Brand identity expert David Brier and cartoonist Tom Fishburne break down what businesses can learn from Hollywood. “

Det kræver mod at være kreativt, og hårdt arbejde og endnu mere mod at overvinde “i pose og sæk” tænkere.

Nye veje

Jeg er begyndt at sætte mig ind i web-shop verdenen. I første omgang bliver det med Magento Community software. Magento Community er en open source platform for webshops – ret omfattende og i første øjekast ret uoverskuelig. Men der er system i rodet, og det tog mig ikke så lang tid for at skaffe mig et overblik, der vil sætte mig i stand til at arbejde med denne webshop, både til fremstilling af themes, og som begyndende developer. Tingene er for det meste bygget op i henhold til en indre logik, selv om læreren på det kursus jeg følger siger, at denne logik ikke altid er fulgt til punkt og prikke. Det gælder om at hold tunen lige i munden, men derudover er det meste man skal arbejde med php, html og xml. Jeg glæder mig til resten af forløbet. “Fundamentals of Magento Development” videokursus af Magento “Building a Magento Theme Start To Finish” videokursus af Amando Roggio, ecommerce developer (practicalecommerce.com).

Webdesign og browsers

Og hvad betyder det så for den dankse webdesigner? Arbejder man med HTLM5, anvender man formodentlig scripts til at tjekke og kompensere for brug af IE6. Jeg går ud fra, at man fortsat vil bruge disse scripts, da de er relativ nemme at bruge. Der er efter min mening ikke længere en grund til at tage specielt hensyn til IE6 brugere, med mindre man ønsker, at ens hjemmeside kan blive set uden problemer i Kina, Japan, Sydøst Asien, Saudi Arabien eller Syd Afrika. Det siges, at søgesider som Google foretrækker sider, der er bygget op med HTML5 frem for andre, og at disse rangerer højere i søgeresultater. HTML er på flere områder også nemmer a at bruge, så der er al mulig grund til at gå med på bølgen og bruge det. Testen med IE6 kan man vist med sindsro hoppe over. Med mindre man har IE6, og en pc med muligheden for at åbne browseren. Selv om man siger, at ens hjemmesider skal kunne ses af flest mulige, så tester man heller ikke længere for Netscape browsere, og jeg tvivler på, at der er særlig mange udviklere, der tænker på at teste i andet end de mest anvendte browsere: FireFox (37.7 %), Chrome (34.6%), Internet Explorer (20,2%), Safari (4.2%) og Opera (2.5%). Udvikling drejer sig normalt om at se fremad, og ikke bagud. Tiden, der skal bruges til test i browsere, der anvendes af små minoriteter, koster lige så meget som tiden, der bruges til at udvikle siden. Det er derfor indlysende, at det er et af de steder man kan spare.

Et nyt år – nye udfordringer

Selv om temaet releativt nemt kan opgraderes ved hjælp af Easy Theme Upgrader, har jeg lavet så mange tilpasninger i CSS og siderne, at jeg må arbejde mere forsigtigt end så. Også i det nye tema ønsker jeg at eksperimentere med både HTML og CSS, så en hurtig opdatering er ikke sagen. At opdatere selve WordPress kræver overvågning også. Sitet skulle nødig bryde sammen, fordi jeg har lavet noget, der ikke er som WordPress forventer det.

Mellem det at lære nye tricks, og udtænke måder at bruge dem på, går der noget tid før hele sitet er opdateret, men jeg håber virkelig at kunne nå det i de første uger af det nye år. Det tager mig normalt ikke lang tid at lære nyt stof, og ved at bruge det med det samme hænger det bedre fast. Så lad os håbe, at andre omstændigheder tillader mig at gøre processen kortere end jeg forventer nu (med undtagelse af sådanne ting som et nyt job eller kurser, der har meget højere prioritet end denne side).

At være selv-lært

 

Autodidakt

Definition (Wikipedia): En autodidakt (af græsk autodídaktos = “selvlært”) person, er en person, som uden hjælp fra lærere har tilegnet sig en stor viden og et stort erfaringsgrundlag inden for et bestemt område. Denne person er selvlært.

 

Massimo Vignelli nævner I sin “The Viginelli Canon” semantik, syntaktik, pragmatik, disciplin, hensigtsmæssighed som grundlag for sit arbejde.

Semantik forklarer han med nødvendigheden af at undersøge emnet man arbejder med. Alle eller så mange relationer som muligt til  både sender og modtager skal tages i betragtning.

Syntaktik ser han som den korrekte sammenhæng mellem helheden og detaljerne, som skal være konsistent.

Pragmatikken kræver, at man sætter brugbarheden, forståelsen over alt andet. Kan modtageren (eller afsenderen) ikke forstå resultatet, er alt andet ligegyldigt.

Disciplinen er det, der er nødvendigt for at kunne de første tre parametre. Meget disciplin.

Det samme gælder i høj grad for den, der har valgt selvstudier som sin som sin ”levemåde”.  Enhver ny viden skal sættes i korrekt sammenhæng, dets relationer til det nuværende skal være i orden og korrekte og resultatet skal være forståelig, det kræver disciplin.

Det sidste parameter som Vignelli bruger – flertydighed – kan ses som det faktum, at det meste viden ikke er specifikt for ét sammenhæng, men kan bruges til flere sammenhænge.

Bogen ”The Vignelli Canon” er en udmærket kilde til selvstudier, også når man faktisk har arbejdet med stoffet i mange år.

At se farver

Den anden teori kører mere på hvordan øjet og hjernen i fællesskab tolker de impulser, der dannes i de lysfølsomme celler.

Teorien siger, at øjet afvejer farvene mod hinanden: Rød vejes mod grøn, gul (yellow, der er en kombination af rød og grøn) afvejes mod blå og lyshed (hvid) afvejes mod mørkhed (sort)
Som følge af denne teori kommer man så til resultatet, at der er seks primære farver:
Rød, Grøn, Yellow (gul) Blå Hvid Sort(mørk).

Måske skulle man sige rødagtig, grønagtig osv. Det menes, at hver type af tappe kan modtage og skelne omkring 100 nuancer. Forudsat, at hjernen kan kombinere disse nuancer expo-nentielt, så kan mennesket se/skelne omkring en million farver. Som alt andet i naturen er der individuelle variationer i cellerne og i den enkeltes hjerne, når det drejer sig om at modtage og tolke disse signaler.

Se også Color perception (engelsk) og Synssans (dansk, men endnu mere kortfattet end min tekst).

Design i udvikling

Annyas design blog har en interessant artikel om design med typografi over 70 år. Christian Annyas viser Chevrolet speedometer skalaer fra perioden 1941 til 2011. Sammenhæng mellem disse skalaer og andet design i samme periode er tydeligt, synes jeg.

Mad og grafik

Når man som mig er glad for både grafik og mad, er det en fryd, at se en side som denne, hvor tingene er smukt kombineret. At fotografere mad er ikke det nemmeste i verden. Mad skal som regel fremstå som velsmagende og en fryd for øjet. Jeg synes Venessa Rees slipper meget godt fra det i denne serie udmærkede billeder. Der er helt klart sket lidt mere med disse opstillinger end et hurtigt skud med et telefon-kamera, mens man er i fuldt gang med at lave maden. Det er som regel hvad det bliver til, når jeg fotograferer mad.